TO NM TITLER TIL MOO SA PÅ ISLAND - JOHAN MVP !

Skanderborg Taekwondo Klub stillede til start ved de Nordiske Mesterskaber på Island med et mindre hold end normalt. Men det betød  heldigvis ikke ,at der ikke kom metal med hjem fra vulkanøen i Atlanterhavet. Klubbens teknikhold  med 5 deltagere hentede da også gennem nogle flotte præstationer hele to NM titler og  to NM bronzemedaljer. Der var også lidt skuffelser under stævnet, som skulle bearbejdes under hjemrejsen til Danmark.

Johan Fredmar blev igen i år Moo Sa’s MVP, da han vandt to guld og en bronze. Johan tog sammen med landsholdsmakkeren Silja Kjølbo en sikkert guldmedalje freestyle par. Kort tid efter slog den lokale profil til igen, da Johan Fredmar også vandt guldet i den individuelle freestyle klasse for herrer. Silja Kjølbo og Johan Fredmar afsluttede deres NM med endnu en medalje, da de også tog NM bronze i den almindelige pargruppe for sortbælter.

Klubbens Europamestre i dame team Laura Nancke, Annesofie Fredberg og Silje Liborius havde set frem til endnu et topresultat ved NM. Men efter nogle lidt mystiske dommerkarakterer i NM finalen, måtte de nykårede EM vindere tage til takke med NM bronzemedaljer. Så det var et team med skuffede og forundrede udøvere klubben fik hjem fra Island.

Naja Nancke deltog som rødbælte i junior sortbæltegruppen NM for stævnetræningens skyld, og hun endte udenfor finalen.

Alt i alt et godkendt NM, men klubben og udøverne havde håbet på mere. Næste opgave for klubben bliver Munkebo Cup og Esbjerg Cup, hvor klubbens kamphold også deltager.