September måneds Ambassadors Cup var udset til generalprøve for de danske VM udøvere inden afrejsen til Lima, Peru. Skanderborg Taekwondo Klub havde 8 deltagere med ved stævnet i Rødovre Stadionhal og heriblandt klubben to VM udøvere Amalie Benfeldt og Thomas Purup. Og det blev en flot generalprøve for VM deltagerne og klubbens øvrige udøvere som samlet kom hjem med 4 guld, 2 sølv og 2 bronzemdaljer.
Thomas Purup endte øverst på medaljeskamlen hele tre gange, da han først tog en sikker guldmedalje sammen med klubbens anden VM deltager Amalie Benfeldt
i freestyle par gruppen og efterfølgende også i herre team sammen med hans landsholdskammerater Kim Larsen og Kristoffer Andersen. Den sidste guldmedalje
kom i freestyle for 5 mandshold, hvor Thomas Purup sammen med resten af VM holdet i freestyle overbevisende viste at VM formen var fundet frem i tide.
Det bliver spændende at følge de to lokale profiler under VM, som er startet i skrivende stund.
Amalie Benfeldt, Sanne Jensen og Freja Løkke deltog i dame team sammen og her blev det til en slot sølvmedalje. Sanne Jensen hentede endnu en medalje,
da hun sammen med Thomas Purup også tog sølv i mixpar gruppen.
I blåbæltegruppen for piger slog et af klubbens helt store talenter Silja Kjølbo til og hentede hendes første individuelle guldmedaljer. Sarah Therkelsen,
som er op forbundets udviklingshold leverede en god præstation i rødbæltegruppen, hvor hun tog bronze.
Sofia Sørensen tog også bronze. Det skete i begyndergruppen for piger. I samme gruppe endte Signe Damgaard og Laura Nancke lige udenfor finalen.
Næste stævne for klubbens teknikhold, bortset fra de bortrejste VM deltagere, bliver Budo Nord Cup, som klubben selv er vært for i Ry Hallerne den
8. oktober.