Skanderborg Moo Sa Taekwondo Klub havde fem af klubbens instruktører og hjælpetrænere til sortbæltegraduering ved sommerens dangraduering i Islev under ledelse af klubbens stormester Kyoung-An Choi, som er 9.dan og den højest graduerede taekwondomester i Danmark.
Amalie Benfeldt, klubbens mangeårige landsholdsudøver og instruktør på klubbens børnehold og teknikhold bestod til 3.dan sortbælte. Det betyder hun
bl.a. kan få gradueringsret til selv at graduere elever i klubben. Moo Sa havde indstillet ikke færre end fire til sortbælte for første gang. Simon
Lyngbak, som er instruktør på klubbens mellemgraduerede børnehold og aktiv kæmper bestod til sin første sortbæltegrad 1.dan. Det samme gjorde Anton
Jørgensen, som pt fungerer som hjælpetræner på klubbens seniorhold. Endnu en af klubbens landsholdsudøvere i teknik Silja Kjølbo bestod også til 1.dan
sortbælte, hvilket åber op for at stortalentet kan udtages til bl.a. EM og VM for Danmark. Sidste nye sortbælte blev Sebastian Bille, mangeårig kæmper
og nu også hjælpetræner på klubbens dragon kids hold. Sebastian Bille bestod graden 1.poom, som sortbæltegraden hedder når man er under 15 år.
Alle kandidater fik stor ros med på vejen fra censorpanelet og klubben ser frem til at se hvor langt de kan drive deres instruktørgerning og aktive
karrierer i fremtiden.