Efter en succesfuld start på det nye år ved Europa ranglistestævnet Lille Open i Frankrig var hele det lokale teknikhold fra Skanderborg Taekwondo Klub igen på medaljejagt denne gang ved Munkebo Teknik Cup. Det skulle blive et fantastisk stævne for de lokale profiler, som tog sig af stævnets andenplads for hold kun overgået af Furesø. Det blev til ikke færre end seks guld, tre sølv og to bronzemedaljer til Moo Sa.
Det flotte guldmedaljer blev vundet af Andreas Sørensen i Freestyle individuelt, Amalie Benfeldt i Freestyle individuelt, Sarah Therkelsen i junior
individuelt rødbælter, Sofia Sørensen i pigeklassen for blåbælter, Sarah Therkelsen og Damien Holm i mix par samt Sofia Sørensen og Sebastian Herlev
i mix par.
Sølvmedaljerne gik til Benjamin Bomberg i drengeklassen for rødbælter, Amalie Benfeldt i den individuelle gruppe for sortbælter og Helena Therkelsen
i sortbæltegruppen -40 år.
Endvidere var der bronze til Signe Damgaard i pige rødbælter, som var hendes første individuelle medalje og til Andreas Sørensen i den individuelle
junior sortbæltegruppe. Klubben var tæt på endnu et par medaljer ved stævnet, da Monique Brændbyge endte på 4.pladsen og Laura Nancke på 5.pladsen
i deres respektive grupper.
Stævnet i Munkebo understregede endnu engang hvor stort talentmateriale den lokale taekwondo klub besidder og hvor meget udøverne har rykket sig siden
klubben er blevet Udviklingscenter for Dansk Taekwondo Forbund i 2017.