Danish Open succes til Moo Sa

Selvom Skanderborg Taekwondo Klub selv var arrangør af Danish Open lørdag i fælledhallen blev der ikke give ved dørene når medaljerne skulle uddeles. Men Moo Sa teknikhold leverede en flot sæsonafslutning på dansk grund da de doblede op på det antal medaljer klubbens havde forventning om. Det blev til ikke mindre end 10 medaljer i de 17 klasser klubbens deltog i.

Silja Kjølbo blev klubbens MVP, da hun tog guld i begge discipliner hun deltog i. Først blev det til sejr i juniorgruppen og som afslutning af Danish Open også guld i free style gruppen for junirer. I samme gruppe blev det dobbelt Moo Sa sejr, da Signe Damgaard tog sig af sølvet. Sarah Therkelsen tog sig af klubbens tredje guld, da hun sammen med Damien Holm vandt pargruppen i mixpar. Sarah måtte nøres med sølv efter Silja Kjølbo i den individuellegruppe for junirer, så også her blev det til dobbelt Skanderborg sejr.
Amalie Benfeldt blev tredobbelt medaljetager ved Danish Open efter free style individuelt sølv, sølv i team damer med Chelina Larsen og Freja Løkke fra landsholdet. Sidste og ikke mindst tog Amalie Benfeldt og Thomas Purup bronze i parklassen for sortbælter..
Josefine Christiansen og Anders Leth leverede et flot præstation, da de sikrede sølv i pardisciplinen for juniorer. Sidste Moo Sa medalje blev vundet af Andreas Sørensen, som i free style gruppen for juniorer tog en flot bronzemedalje. Laura Nancke sluttede nr. 5 i en af stævnets største grupper rødbælte piger og klubbens teknik debutanter Kasper Simonsen og Sabastian Bille ved Danish Open sluttede på fine finaleplaceringer som hhv. nr. 4 og nr. 5 i rødbælteklassen for drenge.
Det danske tekniklandshold benyttede Danish Open weekenden til at holde træningssamling i klubbens lokaler på Søtoften. Så Thomas Purup, Amalie Benfeldt, Silje Kjølbo og Andreas Sørensen fik en lang og hård weekend.