8 Dragon Kids blev sortbælter

Skanderborg Taekwondo Klub har med nogle måneders coronaforsinkelse afholdt sortbælte graduering for klubbens mindste udøvere. I weekenden kunne hele 8 seje Moo Sa Dragon Kids således fejre deres sortbælter i Skanderborg Taekwondo Klubs specielle bæltesystem for 5-8 årige. De 8 startede for over 3 år siden på et hold med omkring børn for tre år siden og er pt. de eneste der har nået ”i mål” med sortbælte.

Det specielle tilbud for de mindste blev etableret med støtte fra Dansk Taekwondo Forbund og Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er klubben blevet certificeret og senere også recertifeceret med Danmarks Idræts-Forbunds ”Et godt idrætsmiljø for børn”. Børnenes graduering var planlagt til juni måned i år, men pga. det store afbræk af træningen i foråret blev den skudt til nu.

De 8 små ”drage krigere” har været trænet af Helena Therkelsen samt Jan Allan Bjerregaard, Martin Wollin og Jonas Wulf-Andersen. Selve gradueringen blev forestået af klubbens højestgraduerede som var meget tilfredse med nye børne sortbælter. ”Vi er meget stolte og tilfredse med jeres flotte indsats under gradueringen. Det er flot i har holdt ved under den trælse coronapause i foråret og i kan bære rigtigt stolte over jeres indsats” lød det fra gradueringspanelet.

De 8 seje børn som bestod sortbælteprøven var:  Chris Brøckner, Sebastian Henriksen, Valdemar F. Hansen, Mikias I. Hedegaard-Høgh, August M. Jepsen, Lotus L. Klemmen, Tristan F. Vlasic og Johannes Bertelsen. De nye Dragon Kids sortbælter overgår nu til det almindelige bæltesystem for større børn.